Game patch 15/02 - 2022

Pc: 1.84.171.1030 / Mac: 1.84.171.1230

Konsol: Version 1.52

 

Sul sul, simmere!

 

Vi håber, at I alle sammen har det godt rundt omkring i verden.

Inden vi går i gang, vil holdet bare lige sige “Dag Dag” til vores tidligere opdateringsnote-mester SimGuruRuskii! Vi har moret os rigtig meget over dine opdateringsnoter, og vi er enormt taknemmelige over dit store arbejde i løbet af det seneste årti! Du vil blive savnet!

Med det sagt, så *trækker vejret dybt ind* håber vi, at I alle har haft en fantastisk valentinsdag, og at jeres simmere blev ramt af den romantiske stemning, for nu starter bryllupssæsonen! Denne opdatering byder på fejlrettelser og opdateringer, der skal gøre klar til Den store dag Game Pack, som udkommer om to dage. Vi håber, at I vil elske, at skabe ekstraordinære oplevelser for jeres simmere! Vi glæder os til at se alle jeres nye bryllupsscener i Galleriet!

Som altid takker vi for jeres trofaste støtte og løbende feedback. Husk at have det sjovt!

 

- SimGuruKuxiku

Hvad er nyt?

Er dine simmere på jagt efter kærligheden? Måske har de allerede fundet den? Med denne opdatering får dine simmere en ny forholdsmulighed i Lav en simmer. Simmerne kan starte med at være forlovede, hvis du indstiller deres forhold som Forlovet. Denne nye forholdsmulighed gør det nemt for dine simmere at få mest muligt ud af Den store dag Game Pack.

Er du vild med bryllupper? Hvad med at bygge? Hvis svaret er ja, så har vi en god nyhed. Der er en ny bryllupsscene-grundtype, som kan bruges af alle, der ejer The Sims 4. Kærligheden kender ingen grænser, og det samme gælder bryllupsscener.

Vi har hørt, at du er vild med musik ... Verden-stationen er nu tilgængelig for alle og byder på fire nye sange, der passer til Den store dag. De gamle sange er stadig en del af den originale pakke, men alle kan høre de nye sange som en del af selve grundspillet. Desuden er den perfekte kærlighedssang, der var med i Den store dag-traileren, nu tilgængelig på Romantik-stationen, hvis du skulle have lyst til at høre den igen og igen.

Der er også et par opdateringer til Lav en simmer for alle spillere. For at understøtte Den store dag har vi tilføjet nogle nye genstande og flere farvevalg til et par af de gamle. Nye genstande inkluderer en bindi, en svømmedragt til tumlinger og franske negle. Vi har opdateret 10 genstande med en række nye farver til alle aldre og køn:

  • 5 kjoler til kvinder
    • yfBody_DressWeddingMermaid
    • yfBody_DressWeddingTiered
    • yfBody_DressFrillyRomantic
    • yfBody_DressFlutter
    • yfBody_DressBridesmaid
  • 2 pæne jakker til mænd
    • ymTop_Coat
    • ymTop_CoatDoubleBreasted
  • 1 smoking til børn
    • cmBody_Tuxedo
  • 1 smoking til tumlinger
    • puBody_SuitShorts
  • 1 kjole til børn
    • cfBody_FP01Dress (Gratis Julefest-pakke)

Desuden kan du i Byg se, at de to bryllupsbuer og pergolaen fra grundspillet kan fås i flere farver.

The Sims 4

  • Maskuline kendissimmere vil ikke længere bruge den feminine gå- eller joggingstil, medmindre du foretrækker det sådan.
  • Når du klikker på en simmers ansigt i Lav en simmer, kommer du til det generelle valg af ansigt, hår og tilbehør i stedet for at blive ført direkte til den detaljerede redigeringstilstand først. Simmerne har også ret til lidt privatliv :)
  • Forbedret ydelse, når du skifter fra Lev til Byg i visse tilfælde.
  • Hegn bør ikke længere forsvinde, når du holder en låge over dem, hvis du bruger snyd med bb.moveobjects.
  • Når du leger med genetikken i Lav en simmer, ender du ikke længere med teenagere med kragetæer. Der er mange ting at bekymre sig om som teenager, rynker bør ikke være en af dem.
  • Fejlen "Error 142: 9a63747c" bør ikke længere optræde i gemte spil, når du indlæser visse grunde.
  • Simmere kan flytte eller rejse til grunde, når de er på vej hjem efter en koncert, uden at sidde fast i skærmen Administrér verdener.
  • Når du vælger frisuren yfHair_SP19CurlyUndercut_Red til din simmer i Lav en simmer, bliver simmerens øjenvipper ikke også farvet længere.
  • Børnenes øjne bør nu matche deres forældres, hvis begge forældre har lilla eller røde øjne.
  • Nogle spillere har rapporteret fejlen "Entitlement missing", når de har forsøgt at flytte eller slette vægge på grunde, der er hentet fra Galleriet. Dette burde ikke længere ske.
  • Tykke simmeres overkroppe bør ikke længere krympe, når du zoomer ud, hvis simmeren har visse tøjsæt på (ymTop_EF15ShirtCollared & yfBody_SP16Pajama).
  • Når du slår "console legend"-indstillingen fra i menuen Spilindstillinger, bliver controller-tips skjult fra tidskontrol og simmer-vælgeren.
  • Lange negle bør ikke længere spidde sig igennem handskerne på bestemte tøjsæt.
  • Vi har rettet nogle fejl, der kan udløse en uendelig indlæsningsskærm, når du prøver at indlæse bestemte grunde og gemte spil.
  • Brugerfladen til Lav en simmer var lidt langsom, når spillet skulle indlæse miniaturer og farver i hårsektionen. Vi har justeret lidt hist og her, så billederne burde blive indlæst hurtigere nu.
  • Der var en mystisk tumlinge-miniature under sektionen Tilbehør for tumlinger. Miniaturen tjente ikke noget formål og er nu blevet fjernet. Sådan.
  • Højhælede sko bliver ikke længere vist med fejl, når simmerne er iklædt bukserne ymBottom_EF28JeansSkinTight.

 

Hytteliv

  • Manden med leen har nu følelsesmæssigt overskud til at kunne håndtere to dyredødsfald på én gang. Livet er hårdt, min ven. Vi forstår.
  • Bukserne ymBottom_EP11PantsCorduroy_SolidGinger bør nu blive vist rigtigt, når du vælger det maskuline filter. Vi har også opdateret pasformen på feminine kroppe.
  • Frisuren yfHair_EP11BunTwists_broen bør ikke længere skabe hvide linjer på din simmers ansigt, når du vælger den i Lav en simmer.
  • Tumlinge-shortsene pfBottom_EP11ShortsDrawstring bør ikke længere tilføje et mellemrum mellem over- og underkrop.
  • Blåregn- og efeuplanter, der blev placeret op ad en væg, blev farvet lidt mørkere hist og her. Vi har kastet lys på planterne, og de burde se almindelige ud nu.

Grønt er skønt

  • Grunde i Evergreen Harbor burde nu være placeret på ordentlig jord, når du tilgår dem via Byg, og verden burde ikke længere se ud, som om den var under vand.

Udforsk universitetet

  • Toppen yfTop_EP08CardiganButtonup fungerer nu rigtigt med støvler.

Drømmehjem

  • Kjolen yfBody_GP10DressSuspender_SquareNavy bør ikke længere misfarve visse sko.
  • GP10SkinnyJeanFlanel-bukserne ser nu også smarte ud sammen med støvler.
  • Bukserne ymBottom_GP10WorkPants bør nu kunne tilpasses i størrelsen til maskuline simmere.
  • Stilfilteret "Midten af århundredet" inkluderer nu genstande fra alle pakker og ikke kun fra Drømmehjem.
  • Når du går fra Byg til Lev og tilbage til Byg, mens du arbejder som boligstylist, førte det nogle gange til, at de simoleoner, du allerede havde brugt, ikke blev trukket fra kundens budget. Det er fikset nu, og kundens budget burde tage højde for, hvad du allerede har brugt af penge.

Star Wars: Rejsen til Batuu

  • Vi har rettet en fejl, hvor Batuu-kreditter ved en fejl blev vist som simoleoner i husholdningsøkonomien.

StrangerVille

  • Nu kan du høste bizarre frugter fra bizarre planter. ΜØŦĦ€Ř... ĆΔŁŁŞ ŦØ Μ€…

Spa-dag

  • Simmere med Specialist i egenomsorg-stræbenen kan sælge høstede varer uden problemer igen.

Ud at spise

  • Der var manglende ensretning mellem antallet af fordelspoint, der blev vist for forretningsejer-simmere i menuen "Ejede forretninger" og menuen "Restaurantfordele". Menuen "Ejede forretninger" viser nu det korrekte antal fordelspoint.

Småt og smart

  • Tumlinger bør ikke længere have en skaldet plet på hovedet, når de har frisurer fra Småt og smart. Husk altid at placere jeres sakse uden for børns rækkevidde.

Plantelykke-kit

  • Nogle planter fra Plantelykke-kit er opdateret og kaster ikke længere en forkert skygge.

Gademode-kit

  • Bukserne ymBottom_SP24ShortsTied og ymBottom_SP24PantsLayered medfører ikke længere clipping-fejl, når simmerne samtidig har støvler på.

Hjemlig oase-kit

  • Paradisspringvand af ukendt oprindelse kan nu findes i Byg-kataloget, når du bruger kit-filteret.