Game patch 27/06 - 2021
Opdatering 29/6/2021
PC: 1.76.81.1020 / Mac: 1.76.81.1220
Konsol: Version 1.43
Glædelig sommer, alle sammen! Vi håber, at I alle sammen har det godt rundt omkring i verden. Vi har en spilopdatering, som vi håber, I vil kunne lide, samt nogle fejlrettelser. Vi takker endnu engang for jeres fortsatte støtte og feedback! Hold hovedet koldt, drik en masse vand, og hvis det ikke er sommer der, hvor du bor, så sørg for, at du har det varmt og hyggeligt.
Hygge-hejsa!
SimGuruRusskii
Hvad er nyt?
Vi fortsætter sommeren i The Sims, og intet er mere sommeragtigt end en musikfestival, vel? Nu kan du opleve dem i The Sims 4! Vi byder dig velkommen til Simmusik med denne opdatering: En musikfestival med nogle af dine favoritmusikere, som har fundet sammen for at underholde og bevæge os med nogle af deres mest ikoniske sange. Og du gætter aldrig den fantastiske samling kunstnere, vi har fået med!
Trommehvirvel, tak ...
I spidsen for begivenheden har vi den prisvindende og anmelderroste Bebe Rexha, som har været nomineret til hele to grammyer! Hun vil opføre en magisk, akustisk version af sin sang Sabotage.
Glass Animals optræder også med deres alternative, eksperimentelle lyd, der har tryllebundet publikummer verden over. De vil fremføre deres kæmpehit Heat Waves.
Og til sidst, men bestemt ikke mindst, får du mulighed for at nyde Joy Oladokuns sjælfulde lyd. Amazon Music og NPR erklærede begge for nylig, at hun er en af dem, man virkelig skal holde øje med i 2021. Joy Oladokuns tekster vækker alle følelserne og tager dig med på en rejse ind i musikken med sangen breathe again.
Nu hvor du har hørt, hvem der optræder, så vil du da helt sikker IKKE gå glip af denne begivenhed, vel? Nu skal du høre, hvordan du kommer med ...
Simmusik løber af stablen i Magnolia Blossom Park i Willow Creek hver søndag (altså, hver søndag i spillet) fra den 29. juni (I DAG) kl. 10:00 til 7. juli kl. 22:00.
Når Sims-spillere åbner deres spil i dag (efter de har opdateret det naturligvis), vil din simmer få en besked om Simmusik (dette sker på søndage i spillet i et nyt gemt spil, men hvis du ikke er i et nyt gemt spil, bliver du nødt til at vente til den kommende søndag i dit spil efter spilopdateringen). Din simmer får en billet i deres inventarliste, som de kan læse får at få mere at vide. Din simmer vil også kunne rejse til festivalen.
Hvis din simmer er nysgerrig og bare ikke kan vente på beskeden, så kan simmeren se Simmusik-popuppen i spillet i Willow Creeks nabolagskort.
Festivalpladsen har boder, som din simmer kan købe souvenirs i, samt steder, hvor man kan slappe af, mens man lytter til vidunderlig musik.
Vi håber, du får det sjovt ved begivenheden! Hvis du vil vide mere om Simmusik, kan du besøge Simmusik-hjemmesiden.
Og nu går vi videre til fejlrettelser ...
Fejlrettelser
Sims 4
- - Vores chefgartner har behandlet nogle af vores planter, så de ikke længere tilfældigt ryger tilbage til tidligere udviklingsstadier. Ja, hvis bare man kunne gøre det samme i det virkelig liv ...
- - Vi har rettet en fejl, som gjorde at valgte dele af en simmer i Lav en simmer ikke blev markeret og vist i menuen i højre side.
- - Teenagere, som er blevet lavet med Leg med genetik-funktionen i Lav en simmer har ikke længere smilerynker.
- - Vi har rettet en fejl, hvor simmere ikke kunne bruge trapperne, når spillerne slettede gulvet på en hegn-blok, der var bygget omkring trapperne på første sale. Det lyder som lidt af en mundfuld, ikke?
- - Nogle af vores nye hårfarver (især neutral sort, varm brun, neutral blond og lysblond) skabte problemer med nogle Lav en simmer-frisurer. Når de blev brugt, forsvandt simmerens tænder (????), eller nogle gange blev de grå.
- - Din simmer ELSKEDE bare de nye hårfarver, men lagde mærke til, at deres øjenlåg og øjenbryn også ændrede sig med det samme. Jeg mener, kvik-eyeliner er da noget, jeg godt kunne ønske mig, men vi vidste godt, at vi hellere måtte fikse problemet, så din simmer får ikke længere automatisk nye eyeliner- og øjenbrynsfarver, når du vælger hår.
- - Vi rettede en fejl, der slettede alt indhold i profilen hos simmere, der lærte om, hvad andre simmere kan lide og ikke lide. Altså, med mindre de slet ikke kunne lide eller ikke lide noget.
Find sammen.
- NPC'ere vil nu gå hjem ... på et eller andet tidspunkt. Kender du det der med, at nogle gæster begynder at lugte af rådden fisk efter et stykke tid? Vi blev nødt til at fortælle NPC'erne, at de altså blev nødt til at tage hjem efter et stykke tid.
Snedrømme
- - Jeg ser en lille silhuet af en simmer, der står på ski ved siden af mig – Omg, omg, er det ikke et spøgelse? Alle sneaktiviteterne skræmte mig virkelig! Er det hele rettet nu? Rettet nu? FANTASTISK!
- - Hvis du har lagt mærke til usynlige simmere, der legede i sneen ved siden af dig, fordi de skiftede støvler på løjperne, så bare rolig. Det burde være ordnet nu.
Skrub og gnub
- - Sjuskehoved-simmere kan nu gennemføre Fabelagtigt snasket-målet, hvor du skal lade mindst én etage i dit hjem blive beskidt! #mål?