Game patch 27/04 - 2021
I "Lav en simmer" har vi opdateret to frisure og konverteret dem, så de også kan bruges af simmere, der er Børn og Tumlinger.
Først har vi de flotte pfHair_EF30TightsCurls, cfHairEF30TightsCurls og yfHair_EF30TightsCurls. Du kan også se når en mandlig simmere har denne frisurer.
Tights Curls Kvindelige simmere
Tight Curls Mandlige simmere
Dernæst har vi cfHair_ShortTextured, pfHair_ShortTextured og ymHair_ShortTextured. Her kan du også se når en kvindelige simmere har denne frisurer.
Fejlrettelser
Sims 4
- Vi har rettet en fejl i Galleriets pop-up-visning, hvor genstande fra Byg nu vises korrekt under panelet "Vis brugte genstande". Her er præcision bare en fordel.
- Vi har lavet nogle små redigeringer af enkelte redskabstips til Karriere og Skole, så de nu er mere ensartede og lette at forstå.
- Bogen cradleObject_GENBook er ikke længere synlig for Sims-spillerne, for det var slet ikke meningen, at den skulle være ... det var nemlig ikke nogen særlig pæn bog. Men vi var ikke meget for det!
- Nogle valgmuligheder i DEBUG-tærtemenuen er blevet oversat, heriblandt nogle fra Udforsk universitetet og Snedrømme. Vi havde ikke oversat dem i en evighed, fordi .... de tilhørte DEBUG og kun kunne bruges med en bestemt snydekode, men fra nu af oversætter vi dem sideløbende. Tak for hjælpen og tålmodigheden.
- Vi har opdaget, at simmere bliver utilpas, når de samler vand ... vi forstod ikke helt hvorfor, men nu har vi sørget for, at de ikke længere bliver utilpasse. Så nu kan de have det, som de vil.
- Simmere, der er spøgelser, bliver nu vist som spøgelser i LES. Nogle gang skulle vi lige kigge efter en ekstra gang, men nej, de VAR spøgelser og sådan skal de selvfølgelig vises. Det minder mig om en eller anden film ... spøgelser ... en maskine ... en fest ... nå, vi skal videre.
- Som ved alle opdateringer har redaktøren og lokaliseringsholdet tilpasset og forbedret noget af teksten i spillet på tværs af alle pakker og tidligere opdateringer. #getit
Nye venner
- På fanen Social bliver der ikke længere vist en forkert fane som standard. Hvilken fane var det nu, du befandt dig på? Nu er du ikke længere i tvivl.
Byliv
- Vegetariske simmere vil ikke længere komme til at spise ikke-vegetariske rester i køleskabet. Nej, det er ikke sjovt!
- Vi har rettet en fejl, hvor DigiRAD-keyboard ikke sagde en lyd, når man valgte Keyboard – automatisk afspilning.
Hunde og katte
- Jeg har den holdning, at alle dyrearter ... eller faktisk bare "alle" ... har lov til at lede efter kærligheden. Men vi har alligevel rettet en fejl, der fik hunkatte til at komme i løbetid, selvom de var blevet steriliseret. Ikke desto mindre håber jeg, at alle de steriliserede hunkatte vil finde kærligheden.
Årstider
- Regnvejr er noget af det mest poetiske, der findes. Så kan man sidde med et tæppe og en kop urtete og se verden passere forbi, mens lyden af de fine dråber ... hey, er det der en simmer, der tager brusebad udenfor? Ja, det er! Nu er det muligt at tage bad i let regn.
- Vi har desuden rettet Tag bad i regnen for The Sims-spillere, der har installeret Økologisk livsstil, så de kan udnytte ressourcerne bedst muligt!
- Vi lover, at alle sæberne er biologisk nedbrydelige.
- Middagsmåltid med fisk tæller nu med i gennemførelse af helligdagsbegivenheder med mageløse måltider.
Snedrømme
- yfBody_EP10CoatDenim i Lav en simmer vil ikke længere lave problemer med knæstøvler. Der skal aldrig være problemer med knæstøvler. Sådan har jeg det bare.
- Børnesimmere vil ikke længere få fornemmelsen Uvelsignet, når de er blevet velsignet til ungdomsfestivalen. Børn burde kun få fornemmelsen Uvelsignet, hvis de spørger en Yamachan om en jagt på mellemrumsmonstre og desuden undgå at få ungdommens velsignelse af en voksen simmer. #Blessed
- Udøvere af ekstremsport vil nu kunne konkurrere i at stå på ski eller snowboard med høj intensitet på ekspertbaner eller baner til øvede. Held og lykke!
- Opskrifter fra denne pakke vil nu blive vist, når der låses op for niveauerne i gourmetmadlavning-færdigheden. Især på niveau 3 og 5. Mums.
- Simmere vil ikke længere fryse fast, når de udfører interaktioner fra en computer på Komorebi-bjerget, især 2-4-2 Wakabamori. Så koldt er der altså heller ikke.
Udforsk universitetet
- Vi har rettet en fejl, hvor ikonet for egenskaben Mentalitetsmagister blev vist som et såkaldt placeholder-ikon. Eller blev det?
- Undervejs i jurakarrieren vil der nu blive låst korrekt op for forfremmelser. Fortsæt det gode arbejde!
Grønt er skønt
- Vi har rettet en fejl, hvor der blev vist et forkert ikon for Skaber med en mentor-humørstumpen.
- De specifikke Grønt er skønt-egenskaber bliver nu føjet til valgmulighederne i Klubber, hvis The Sims-spilleren har Nye venner installeret.
- Det vil nu kun være muligt at indsamle billenuggets, når billerne er klar.
Vildmarksliv
- Vegetariske hotdogs og ikke-vegetariske hotdogs kan nu igen grilles på bålet. Sådan smager de også bedst!
Vampyrer
- Er dine vampyrsimmere trætte af altid at drikke den samme almindelige plasma? Har de drukket så meget af det, at de slet ikke længere kan smage, om det rent faktisk er plasma? Det er også en kedelig diæt at være på ... har jeg hørt fra en ven ... host, host. Vampyrsimmere kan nu spise en mere varieret kost med fisk og frøer ... og almindeligt plasma, når de selv skal vælge.
Småt og smart
- Der vil ikke længere blive gjort rent i små hjem og støvkaninerne vil ikke forsvinde (hvis The Sims-spilleren ejer Skrub og gnub), når simmere rejser, eller når The Sims-spillere genindlæser spillet. Men jeg ville godt nok ønske, at det kunne lade sig gøre i min lejlighed.
Halløj med strikketøj
- Vi har rettet en fejl, hvor udløbstimeren ikke blev vist på genstande til salg på Plopsy.
Paranormal
- Beboelsesgrunde med hjemsøgte huse kan nu fryde sig over støvkaniner og snaskmonstre, hvis The Sims-spilleren også har Skrub og gnub. Støvkaninerne siger bøøøh!
Skrub og gnub
- Dine simmere havde en masse på programmet i dag, men hvad mon de lavede i stedet? De støvsugede grunden. Grundigt. Skulle der laves mad? De støvsugede grunden. Havde de et job? De støvsugede grunden. Blev armbøjningerne lavet? De støvsugede grunden. Fik de læst bøger? De støvsugede grunden. Blev der kigget på fejlen? Ja, det har vi gjort. Er fejlen blevet rettet? Jeps, i denne opdatering. Simmere vil ikke længere droppe deres opgaver, der er sat i kø og i stedet give sig til at støvsuge.